Asminderød sogn
Langstrup
1660-1800

 
Langstrup
1660-1700		 Langstrup
1700-1733		 Langstrup
1733-1770		 Langstrup
1770-1800		 Langstrup
1800-2000

 
Langstrup er beliggende i den østlige del af sognet og grænser i nord mod Højsager og Søholm, mod vest til Båstrup og Roland, i syd til Grønholt sogn (Lønholt) og Karlebo sogn (Nivå) og mod øst til Torpen og Dageløkke.(se Kort- og Matrikelstyrelsens kortudsnit over Langstrup og omegn 1:50.000). Byen, hvis gårde alle lå langs den øst-vestgående gade, er anlagt på en skrænt, der mod syd falder ned mod Langstrup Mose, mod nord stiger op mod ejerlaugets højeste punkt på 41 m over vandoverfladen.

1660 havde landsbyen Langstrup 13 gårde, de fleste dog nedbrudte efter svenskekrigene (se Asminderød sogn 1660-1700) og den var dermed sognets største landsby (se De Langstrup Gårdes historie her).  Gårdene var meget forskellige i størrelse, såvel hvad gårdens størrelse (regnet i bygningsfag) som antallet og størrelsen på markernes agerstykker angik, hvilket fremgår af Chr. V.s matrikel 1688.  Byen havde tre marker (vange:  Store Fælleds Wang, Diuresteens Wang og Dagelycke Wang), hvoraf  de 2de blev besået årliget, medens den 3die lå til fælled, hvorpå de græssede deres kreaturer (Treskiftsdrift).  Til byen fandtes ingensteds på byens grund tørveskær, men bønderne nød udvisning på overdrevet af vedkommende. Jordene til byen findes gode og derpå fåes årlig god sæd.

Fra byens østligste del udgik en vej, der umiddelbart uden for byen slog et skarpt slag mod nord, førend den påny drejede mod øst mod Dageløkke og Sletten (mod nord fortsatte vejen mod Ø. og N. Torp).  I byens modsatte ende (i vest) udgik vejen til Lønholt via Grønholt til Hillerød (Friderichsburg).  Ved Skære Mølle drejede en sidevej mod nord for via Roland at føre til Asminderød.  Den direkte vej Langstrup-Asminderød var ikke anlagt i 1600-tallet (se udskiftningskortet fra 1788).  Vest for byen førte en nordgående vej mod Søholm. 

Efter matriklen 1682 (modelbogen) havde Langstrup  7.132.876 kvadratalen sædejord svarende til 509½ tdr. land fordelt på de 4 sorter således:  2499680 (1. sort), 3278554 (2. sort), 1042927 (3. sort) og 311715 (4. sort), dvs. mere end 80% var af den gode jord (læs mere om jordens fordeling efter sorterne 1-4 her). 

Befolkningen i Langstrup udgjorde i 1660 henimod 85 sjæle ved et skønnet gennemsnit på 5 personer pr. husstand.  Denne befolkning voksede gennem årene - takket været en bedre sundhedstilstand og forbedrede sociale vilkår - til  254 i 1785 og  308 i 1801, jf. folketællingerne. 

 
Befolkningsudviklingen i Langstrup by 1660-1801
Ud fra tilgængelige oplysninger i jordebøgerne om familiernes antal (F) er befolkningstallet i byen 1660-1801 forsøgt beregnet ved multiplikation med det anslåede gennemsnitlige antal personer i familien.  Multiplikationsfaktoren (*) fremkommer ved studier i mandtal, kirkebøgernes dåbs- og begravelses registre (se kirkebogsstatistikken her) mm., men faktoren er selvsagt belagt med stor usikkerhed, en enkelt decimal kan forrykke det enkelte resultat betydeligt, men vi gør forsøget og giver et bud på, hvor mange personer (P), der kan have boet i byen i henh. 1660, 1672, 1717, 1771, 1787 og 1801:
Befolkningsudviklingen
i Langstrup 1660-1801
1660
F
*
P
1672
F * P
1717
F * P
1771
F * P
1787
F * P
1801
F * P
Gårdmandsstand
Husmandsstand
Andre
Summa

Kilder:

Hørsholm Amts Jordebog 1672
Modelbogen 1684
Hartkornsekstrakten 1686

Gadehusfortegnelsen 1709

Synsforretningen 1717

Oeders Efterretninger 1771
FKT Langstrup 1787
Befolkningsstatistik 1787
Udskiftningsforretninger 1788-1789
FKT Langstrup 1801
Befolkningsstatistik 1801

Læs mere om Langstrup her:
 

Langstrup
1660-1700		 Langstrup
1700-1733		 Langstrup
1733-1770		 Langstrup
1770-1801